 |
|
Carsten René Nielsen - Velfærd
De der ikke tilbringer timer
i telefonnettets gnistrende labyrint
eller har hovedet i klemme i samlebåndet
behandles som et koppel hunde
et halsbånd med pigge og en line
som er så kort, at de kun kan pisse territoriet af
og som lige netop er så lang
at de ikke sætter tænderne
i deres herre og mester.
Jeg forstår det ikke
der var æbler i kurven under gaslygterne
og en hånd, der greb efter sol
men nu stjæler man selve solen
høster på en mark af hænder
og knækker fingrene på de fattigste.
Jeg burde være tilfreds med at kunne
sætte analfabetens kryds på stemmesedlen
for man skal virkelig passe på
at katten ikke drikker det bitre blæk
den bliver bare en ulykkesfugl
og strejfer omkring som ulv på øerne.
Mens et selskab sidder i forsamlingshuset
og for åbne vinduer synger
"Danmark, nu blunder den lyse nat"
er der spinkle piger, som løfter
låste døre af hængslerne
men hvad andet kan jeg gøre?
Katten sidder endnu kun i min strube
sort som et ords indvolde
og venter. |
Elegy for Iqbal
Iqbal. Childworker. Dead age 14. |
|
Fra Nyborg Færgehavn, lørdag (Borgen, 1995) |